På trods af hendes kun 20 år er Svea S en af popmusikkens allerstørste nye sangstemmer. Hun har på sit store radiohit Langt Imellem vist Danmark, at hun besidder et ualmindeligt stort sangtalent. Hendes evne til at formidle en skarp popmelodi, hele vejen fra en uhørt dyb klang, igennem et powerful fuldregister og op til en sart, men nærværende, falset, har forbløffet mange kommentarspor.
I familiens hus i Rørvig har hun sammen med sin tvillingesøster sunget og spillet med deres far siden hun var helt lille. Musikken var ikke kun familiehygge, men også en måde at kommunikere på i forhold til hvordan hun havde det. Gennem sine tekster kunne Svea S fortælle hvad hun følte, med en vis underholdende distance.